Vi udvælger de 2 testkunder i løbet af de næste uger. Alle på listen får nyt om kode.stream, når vi nærmer os åben tilmelding.
Vi tager ansvaret for alt det, du ikke selv vil bekymre dig om.
Brug AI til at udvikle de systemer, du drømmer om, mens du lader os fokusere på at sikre tre hovedområder:
Stabilitet
Din software virker og performer stabilt.
Vi kan drifte og overvåge dit system, så fejl og nedetid bliver opdaget og rettet – oftest før dine brugere selv opdager dem.
Sikkerhed
Dit system skal modstå angreb.
Vi holder øje med sårbarheder og holder systemet opdateret, så hullerne bliver lukket, før nogen når at udnytte dem.
Kvalitet
Undgå at udvikle et korthus.
Når systemet gror, så øges kompleksiteten og fejlkilder også, og til sidst kan man stå med et korthus, man ikke tør røre ved. Vi er eksperter i at undgå den situation.
Om os
Hvem er Kodestrømmen?
I 2025 lancerede Morch Solutions konceptet „Kodestrømmen“. Konceptet var simpelt: Professionel softwareudvikling til en fast, lav pris.
Visionen bag var at gøre det mere tilgængeligt for mindre virksomheder og iværksættere at få udviklet software af høj kvalitet til en gennemskuelig pris og uden alt det overhead og bureaukrati, som man forbinder med traditionelle konsulenthuse.
Den vision har ikke ændret sig.
Men med indtoget af AI-udvikling ser samarbejdsformen og rollefordelingen mellem udvikler og kunde markant anderledes ud i dag, end den gjorde for bare et par år siden. For dem, som tidligere har været begrænset af ikke at kunne programmere, kan man pludselig gå fra idé til produkt på vanvittigt kort tid. Så hvorfor skal man spilde tid og penge på at få softwareudviklere til at bygge det for én?
Til det vil vi svare: Det skal du heller ikke.
Vi er her for at hjælpe dem, der langt hen ad vejen vil bygge selv, men som er bekymrede over ting som sikkerhed, stabilitet og drift.
Vi er her ikke for at udvikle de ting, som du selv kan og vil udvikle.
“Kort sagt
Kodestrømmen tager ansvaret.Uden at tage kontrollen fra dig.
Men hvordan fungerer det i praksis?
Hvordan kan vi arbejde sammen på en måde, som tillader dig at bygge frit med kunstig intelligens, samtidig med at vi som menneskelige softwareudviklere kvalitetssikrer det software, du producerer?
At gennemgå al kode manuelt er langsommeligt og primitivt, og det er ingen garant for, at alt bliver fanget. Til gengæld er det også tydeligt, at utøjlet softwareudvikling med AI ofte kan føre mange problemer med sig på den lange bane.
Vi tror helt ærligt ikke, at der er nogen i verden, der har den gyldne løsning på den problemstilling.
Til gengæld får du svært ved at finde nogen, der er så besatte af at finde svaret, som vi er.
Vi drømmer om, at alle med en idé og en vision kan udvikle software med AI og stadig sove trygt om natten.
Du bygger. Vi tager ansvaret.
AI kan skrive kode på rekordtid. Det giver muligheder, som var utænkelige for bare få år siden. Sprogmodellerne og værktøjerne omkring dem bliver bedre hver dag, men der er stadig et grundlæggende problem:
Hvordan sikrer man sig, at koden gør, hvad den skal? Og endnu vigtigere: Hvordan sikrer man, at den bliver ved med det, mens man udvikler videre?
Heldigvis er det netop dét, vi er eksperter i: at bygge pålidelig og langtidsholdbar software. Software, der er nem at ændre, uden at man er bange for at vælte korthuset. kode.stream bygger på samme tilgang: Vi hjælper dig med at definere hvad dit system skal kunne og tjekker derefter konstant, at det stadig opfører sig, som det skal – selv når koden hele tiden ændrer sig.
Arbejdssessionkode.stream/chat
Admins skal kunne sætte et medlem på pause, så de ikke kan booke lokaler i en periode.
Det kan jeg bygge. Jeg har noteret scenariet til højre – passer det med det, du mener?
Ja. Og medlemmet skal have en mail, når de bliver sat på pause.
Noteret som forslag. Jeg bygger det nu, så du kan prøve det i preview.
MedlemsadministrationIllustrativt eksempel
Admin opretter et medlem, som derefter kan logge indVirker
Medlem opdaterer sin profilVirker
Admin sætter et medlem på pause, som så ikke kan bookeAftalt, bygges
Medlemmet får en mail, når det sættes på pauseForeslået
01
Byg
Beskriv dine idéer og fejl i almindeligt sprog. En AI-agent bygger dem, og du ser resultatet live med det samme. Hvis du har prøvet Claude Code, Lovable eller et af de tusind andre lignende værktøjer, ved du præcis, hvordan det foregår.
02
Aftal
Undervejs skriver kode.stream ned, hvad du og agenten er blevet enige om, som korte scenarier i almindeligt sprog. Du godkender adfærden. Du behøver aldrig læse koden.
03
Tjek
Hvert aftalt scenarie bliver til en automatisk test. Testene køres ved hver eneste ændring, så det, der virkede i går, også virker i dag.
04
Godkend
Dine ændringer gennemgår en række automatiserede kvalitetstjek, og før vi godkender ændringerne, sørger vi for, at koden overholder vores standarder for sikkerhed og kvalitet – uden at du skal gøre mere.
Ingen ændring bliver en del af dit system, bare fordi en AI siger, at den virker. Den skal bevise det.
Byg dine idéer med fuld fart. Vi griber kun ind, når det giver mening.
At flytte en knap er ikke det samme som at ændre et betalingsflow. Derfor behandler vi heller ikke alle ændringer ens.
Sikkerhed er sværere end nogensinde
Med AI bliver der skrevet mere kode, hurtigere og ofte af nogen, der ikke selv kan læse den. Sikkerhedshuller er sjældent synlige, før nogen udnytter dem. Derfor arbejder agenten i et lukket sandbox-miljø, og vi scanner dagligt koden for sårbarheder.
Ekstra omhu, hvor det gælder
I samarbejde med dig markerer vi de områder af systemet, der er forretningskritiske, som fx betaling, login og persondata. De får ekstra kvalitetssikring og bliver altid gennemgået af vores udviklere. Mindre kritiske dele af systemet kan derimod blive godkendt og udgivet automatisk.
Specifikationer er vigtigere end koden
Din vision bliver til konkrete, testbare scenarier, som konstant bliver tjekket mod ændringerne i koden. Så kan vi bruge tiden på at bygge det, du drømmer om, i stedet for at læse hver linje kode.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem ejer det software, der bliver produceret i kode.stream?
Uanset om det er os, dig eller AI, der skriver koden, vil du altid have ophavsretten til det software, du bygger med os i kode.stream.
Kan jeg bruge kode.stream-platformen uden at hyre jer som udviklere?
kode.stream er først og fremmest designet som en samarbejdsplatform, der skal lette friktionen mellem udviklere og kunder, som selv vil være med til at udvikle software. Vi holder dog døren åben for, at kode.stream i fremtiden kan blive et selvstændigt produkt, så man fra start kan sikre ansvarlig softwareudvikling uden vores indblanding. Det letter overgangen, hvis man senere får behov for professionel softwareudvikling.
Kan jeg bruge Claude Code, Lovable, Codex eller lignende, samtidig med at jeg bruger kode.stream?
Ja. Du er på ingen måde låst fast til platformen og kan sagtens arbejde videre med din foretrukne AI-platform og dine kodeagenter. kode.stream er en samarbejdsplatform, som også kan skrive kode – men langt de fleste fordele kan du fortsat få glæde af, selv hvis du bruger en anden kodeagent. Vi har også flere kommende idéer til, hvordan vi kan gøre den slags hybridopsætninger mere strømlinede.
Vær med fra starten.
I løbet af de næste uger udvælger vi 2 testkunder mere, som får kode.stream og hjælp fra vores udviklere gratis i testperioden. Alle andre på listen hører fra os, når vi nærmer os åben tilmelding.